Kort referat fra bestyrelsesmøde 14. og 15. november 2005
Tilstede:
Redaktør Camilla Nymand, Webmaster Jesper Rasmussen og tidl. Webmaster Thomas Hyldgaard. Bestyrelsen: Merethe Fehrend, Charlotte Krog, Eva Hauge Rasmussen, Martin Melbye, Uffe Lindstrøm, Anne Juul Sørensen.
Pkt 1. Nyhedsbladet.
Nyhedsbladet har indtil videre været en blanding af dansk og engelsk indhold. Denne struktur fortsættes og tydeliggøres fremover v.hj.a. input fra International Journal of Mechanical Diagnosis and Therapy. De indledende manøvrer giver tekniske vanskeligheder, som CN og JR tilsammen søger at løse.
Camilla modtager gerne input fra medlemmer til bladet på enten dansk eller engelsk.
Deadline for indlevering til næste udgivelse er 5. jan 2006.
Pkt. 2. Hjemmesiden.
Jesper Rasmussen og Thomas Hyldgaard er godt igang med at konvertere den gamle hjemmeside til det nye design under DF’s hjemmeside. Der er allerede nu lagt en del grundlæggende information på den nye side, som formodentlig kan ses fra 1. dec. 2005. Det er en ambitiøs deadline, som vil afhænge af et generelt tidspres hos både DF og Webmasteren.
Fremover vil det således være muligt, at finde den nye hjemmeside via DF’s hjemmeside eller vis www.McKenzie.dk.
Pkt. 3 Økonomi.
Der har været en del udgifter i.f.m. afholdelse af årsmødet.Det er svært at forudsige økonomien, fordi vi ikke i budgetfasen ved hvor mange medlemmer, der kommer. Fremover planlægges årsmødet som et fast punkt på budgettet.
Pkt. 4 Evaluering af Årsmødet.
Der har været rigtig gode tilbagemeldinger på årsmødet.
Tema og dermed det faglige indhold kommenters som direkte brugbart hjemme i klinikken.
Der var positive tilbagemeldinger på eendagsmøder både p.g.a. pris og tid. Dog syntes nogle deltagere at savne mere pause tid til at tale med de øvrige deltagere, og derfor ville ønske todagsmøder fremover-så kommer festen også med!
Der var en del forslag til temaer for fremtidige årsmøder, som bestyrelsen tager med i tænkeboks.
Pkt. 5 Work shops 2006.
Bestyrelsen planlægger to work shops med Grant Watson i løbet af sommeren 2006.
Der har længe været ønske fra medlemmerne om work shops at deltage på efter credential eksamen.
De præcise datoer og placeringer er endnu ikke fastlagt, men kan findes på på hjemmesiden www.McKenzie.dk så snart det er endelig afgjort.
Pkt. 6 Visioner.
IMDT har en Hvidbog, som jævnligt opdateres, for at holde en rød tråd i instituttets arbejde, og for at sikre kontinuitet i det interne arbejde.
Bestyrelsen har netop debatteret IMDT’s vision igen, som det bør gøres regelmæssigt . Denne vision peger på strategier for det fremtidige arbejde. Operationaliseringen af disse strategier tager vi fat på over de næste bestyrelsesmøder og fremover vil Hvidbogen være at finde på hjemmesiden www.mckenzie.dk.
Pkt. 7 Kasseren vælges for 4 år.
Bestyrelsen stiller til næste generalforsamling forslag om at kasseren vælges for 4 år ad gangen for at sikre det økonomiske overblik for instituttet og benytte erfaringen hos kasseren.
Pkt. 8 Ekstra part C.
Et medlem har opfordret til et ekstra Part C kursus, fordi der var længe mellem 2 kurser i København. Der har været ekstraordinært mange tilmeldinger til Part C på Sjælland og bestyrelsen har derfor sammen med underviserne besluttet at gennemføre et ekstra Part C i foråret 2006. De præcise data på kurset er at finde på hjemmesiden www.McKenzie.dk
Pkt. 9 Trykning af materiale til kurser o.s.v.
Der bliver et skift i leverandør af kopieringsmateriale til vores kurser og almindelige drift, da en af de tidligere leverandører stopper sin virksomhed. I den anledning har bestyrelsen gennemgået og saneret behov for type og mængde af materiale, som medinddrages i de nye bestillinger.
Pkt. 10 Diploma information.
I forbindelse med, at det bliver muligt at gennemføre den praktiske del af diploma programmet i Danmark, vil der i et samarbejde mellem Lene Skytte, Ole Meyer og bestyrelsen blive udarbejdet informationsmateriale. Hvor og hvornår dette materiale kan rekvireres vil blive annonceret på hjemmesiden www.McKenzie.dk
Pkt. 11 Stormøde 13. jan. 2006
Der afholdes et heldags stormøde fredag d. 13 januar 2006 i Århus for bestyrelsen, undervisere, redaktør, webmaster og diplomaer. Der vil blive udsendt dagsorden til de implicerede. På mødet vil der bl.a. blive debatteret fagfestival. Eventuelle punkter til dagsorden kan sendes til Merethe Fehrend der er tovholder på dagen.
Pkt. 12 Evt.
Ingen punkter.
Referent
Anne Juul Sørensen
Fysioterapeut, Dip. MDT, Master i sundhedspædagogik, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi
Sekretær for Institut for Mekanisk Diagnostik og Terapi-McKenzie
Duebrødrevej 5
4000 Roskilde
Tlf.: 20 64 14 64
E-mail: anne@mckenzie.dk
Redigeret af : Fysio.dk, 01.07.2009
Til top