Referat fra bestyrelsesmøde 6. dec. 2005 i København.
Tilstede:
Merethe Fehrend(MF), Eva hauge Rasmussen(EHR), Charlotte Krog(CK), Martin Melbye(MM), Uffe Lindstrøm(UBL) og Anne Juul Sørensen(AJS)
Pkt. 1. Nyhedsbladet.
Det næste Nyhedsblad, som udkommer i marts-april 2006, bliver et blad der rummer både indhold fra IMDT med danske informationer, men også med indhold fra de øvrige branches af McKenzie International.
På den måde håber bestyrelsen og Camilla Nymand, redaktør på Nyhedsbladet, at bladet får et internationalt islæt og dermed tilgodeser både ”The global and the local stuff”.
Pkt. 2. Hjemmesiden.
Den nye hjemmeside, som findes via DF’s hjemmeside er stærkt på vej. Der har været meget arbejde for Jesper Rasmussen, webmaster i den omstændighed, at hjemmeside nu skal kunne fungere sammen med DF’s system.
Forandringen har givet anledning til at revurdere funktionen af hjemmesiden, således at det er en løbende proces webmaster og bestyrelse imellem.
På den nye side præsenteres også IMDT’s nye officielle mailadresse: info@mckenzie.dk
Pkt. 3. Økonomi.
Ved et nærmere gennemsyn af regnskabet for fælles årsmøde 2004 med DSMM og DFFMT viste det sig, at IMDT manglede ca. 8000 kr. på indtægtssiden. Dette er nu i fuld enighed med de øvrige implicerede parter korrigeret og regnskabet for pågældende årsmøde er nu lukket.
Pkt. 4. ECTS points.
En del medlemmer har forespurgt på ECTS point på MDT kurser. Bestyrelsen har været i kontakt med DF vedrørende dette, og det viser sig, at ECTS ikke er en standardstørrelse.
Hvis uddannelsen har formel bekendtgørelse og dermed hører under et ministerium, gælder specifikke regler for fastsættelse af ECTS point i relation til niveau. D.v.s. at der er f.eks. ECTS for bachelor niveau, ECTS for master niveau o.s.v. uden at diise angivelser kan sammenlignes på tværs.
Dette betyder, at IMDT selv fastsætter ECTS point for MDT kurser udfor kriterier som f.eks. supervison, forberedelsesgrad, timeantal o.s.v.
Bestyrelsen arbejder videre med dette i samarbejde med DFFMT og der vil være fortløbende information på vores hjemmeside.
Pkt. 5 Repræsentantskabsvalg 2006.
Det er muligt, at opstille een kandidat for hver 100 medlemmer. Det vil sige at IMDT teoretisk kan opstille 9 kandidater, da medlemstallet er ca. 900. Da det samtidig er et krav, at man skal være medlem af bestyrelsen, betyder det at IMDT kan opstille 6 kandidater. Efter diskussion har bestyrelsen besluttet, at opstille 2 kandidater. Dette bliver Merethe Fehrend og Eva Hauge Rasmussen.
Opstillingsfristen er 1. marts 2006 og kandidaten skal opstilles til valg blandt alle stemmeberettigede fysioterapeuter.
Pkt.6 Diploma i Danmark.
Bestyrelsen har i samarbejde med Lene Skytte og Ole Meyer udarbejdet et informationsbrev om forretningsgangen og tidsforløbet i.f.m. Diploma i MDT. Den teoretiske del er netbaseret og den praktiske del kan gennemføres både i USA, UK og nu også i Århus, Danmark.
Bestyrelsen anbefaler, at man er ude i rigtig god tid, fordi der er rift om pladserne, men også fordi der blot er teoretisk optagelse een gang om året med bl.a. adgangkrav om en engelsk test.
Fristen for tilmelding til den teoretiske del, som skal gennemføres og beståes først, er 31.03.06. Med denne ansøgning skal vedlægges dokumentation for en bestået standardiseret engelsk test(IELTS eller TOEFL – information på The Brtish Council). Yderligere information på hjemmesiden www.mckenzie.dk under ”Instituttet” eller til melbye@mckenzie.dk
Pkt. 7 Årets gang i IMDT.
Bestyrelsen har udarbejdet et ”Årshjul”, som beskriver arbejdsgangene i bestyrelsesarbejdet for hver kvartal. F.eks. er det fastsat, at der holdes et stormøde mellem alle der har tilknytning til arbejdet i IMDT og bestyrelsen i 3. kvartal.
Disse informationer indføres fortløbende i Hvidbogen.
Pkt. 8 Stormøde 13. jan. 2006
Der afholdes stormøde 13. jan. 2006 hvor det overordnede dagsordenpunkt er forberedelse til fagfestivallen i marts.
Pkt. 9 Fællesmøde med DSMM og DFFMT.
6. dec. Afholdt vi fælles møde med DSMM og DFFMT. Det blev besluttet, at arbejde for et fælles årsmøde i 2007 med formodentlig placering i april måned. Der nedsættes en arbejdsgruppe på det næste fællesmøde der er i maj 2006.
Mødet afsluttedes med en fælles middag i en rigtig god stemning.
Pkt. 10 Work shop.
Der afholdes en workshop for cred. terapeuter 7-8 juni 2006 på rygcentret i København.
Pkt. 11 Honorarspecifikation.
Bestyrelsen har besluttet at justere et af honorarene i IMDT. Det er et dagsmøde honorar på tidligere 1800 kr. pr. Dag, der nu er hævet til 2000 kr. pr. Dag. Stigningen er gældende fra 06.12.05.
Der har ikke været ændring af honorarer siden 1999.
Referant
Anne Juul Sørensen
Redigeret af : Fysio.dk, 01.07.2009
Til top