Referat fra bestyrelsesmøde i IMDT 26-27 januar 2009.
Tilstede:
Charlotte Krog
Heidi Eirikstoft
Eva Hauge Rasmussen
Simon Simonsen
Brian Sørensen(redaktør af IJMDT fra 01.01.09)
Anne Juul Sørensen
Pkt.1 Hjemmesiden.
Martin Melbye er igang med at opbygge en mere patientorienteret hjemmeside med teknisk assistence fra webmaster Martin Nielsen. Tidsplanen er frem til midt sommer 2009, og når det endelige produkt er klar sendes en nyhedsmail rundt til medlemmerne. Der kommer mange meddelelser fra medlemmerne via hjemmesiden og specielt topper det omkring kontigentopkrævningen i februar måned. Bestyrelsen beslutter, at undersøge om vores registreringssystem, Winkas, kan have 2 brugere, således at både EHR og AJS kan manøvrere i systemet alt efter om det er kasserer eller sekretær meddelelser.
Pkt. 2 IJMDT
IMDT har fået ny redaktør: Brian Sørensen, Fysioterapeut og velkommen til ham! Han vil i samarbejde med den tidligere redaktør og bestyrelsen redigere den første udgivelse i 2009. På mødet gennemgik vi proceduren fra vi modtager materialet fra USA til det er hjemme hos medlemmerne i bladform. Denne proces strækker sig vanligvis over 1-2 mdr. Næste udgave forventes klar i april 2009
Pkt. 3 Økonomi.
Budgettet for 2009 justeres, da der er et fint overskud på regnskabet for 2008 på 185.000 kr. Bestyrelsen beslutter at afsætte 20.000 kr. til Research Foundation og 20.000 kr. til IMDT´s egen forskningsfond(det beløb vi oprindeligt budgetterede med). Yderligere afsættes fortløbende beløb til at gennemføre visionerne for 2009; fagligt udvalg i IMDT, Diploma programmet, International kongres i 2013 og hjemmesiden. Regnskab 2008 gennemgåes af EHR Årets resultat er 189.142 kr. Der har været kontigentindbetalinger på 795 medlemmer, som er en lille stigning i.f.t. sidste år. Lille nedgang i kursusindtægter og cred. evaluering er stadig en udgiftspost. Der er god overensstemmelse mellem regnskab og budget. Regnskabet for 2008 er lagt på hjemmesiden før generalforsamlingen 28 marts 2009 i Odense. Bestyrelsen udlodder 3 portioner á 5.000 kr. til deltagelse i kongressen i Rio til medlemmer med et krav om et indlæg til IJMDT efterfølgende. EHR udfærdiger annonce, som kan findes på www.mckenzie.dk Der er 5 undervisere/bestyrelsesmedlemmer som tager til Rio og disse modtager 20.000 kr hver, da det afsatte beløb til kongressen deles mellem deltagerne. Dette tilskud skal udmønte sig i referater og indlæg om indholdet på konferencen til næste IJMDT
Pkt. 4 Fagfestival.
Generalforsamlingen afholdes lørdag d. 28 marts 2009 kl. 13.00 i Odense Congres Center. Dirigent bliver Hanne Lee. Regnskab, budget og dagsorden er lagt på hjemmesiden. På nuværende tidspunkt mangler vi een kandidat til en ledig plads i bestyrelsen og 1-2 suppleanter. Alle er velkomne. Materialet til standen er bestilt og konfirmeret. Ud over det vanlige praktiske udstyr, vil der være elektronisk måling af antal besøgende over de 3 dage. På standen kan man deltage i en konkurrence md heftige præmier. Heidi Eirikstoft og Steen Olsen afholder en workshop med patientdemo, og Michael Hastrup-Leth afholder workshop om Lateral shift. Kurset i differential diagnostik vedr. hofteleddet søndag d. 29 marts 2009 på Hotel H.C. Andersen, har 19 tilmeldte.
Pkt. 5 Bestyrelsen.
Bestyrelsen diskuterede generelle og specifikke forventninger til de enkelte bestyrelsesposter, som en form for evaluering af om arbejdsfordeling og arbejdsindhold er optimal eller kræver en justering. Det blev besluttet at formand, sekretær og kasserer skal udfærdige en arbejs- og stillingsbeskrivelse til at indskrive i Hvidbogen. Allerede på mødet blev fordeling af arbejdsopgaver reguleret. Bestyrelsen er enig om, at menige bestyrelsesmedlemmer varetager ad hoc opgaver og derfor ikke skal definere funktionen yderligere. Der er gået inflation i e-mail strømmen internt i bestyrelsen. Som et led i at begrænse unødig ekstraarbejde og fokusere på det væsentlige indhold i bestyrelsesarbejdet, strammer vi op om proceduren. E mails sendes kun til de personer der må inddrages. EHR har foreslået at IMDT nedsætter et fagligt udvalg , der har til opgave at være idébank for bestyrelsen til hvor MDT kan sætte sit præg. Bestyrelsen er enig i dette og det vedtages at udvalget er nedsat for en 2-årig periode med 2 heldagsmøder pr. år med diæt og transport betalt. Bestyrelsen udpeger EHR(fra bestyrelsen), HE(fra undervisningsgruppen), Michael Hastrup-Leth( fra Diploma gruppen) og den fjerde person annonceres efter på hjemmesiden, for at få nyt input. Udvalget operationaliseres i foråret 2009 DF har taget initiativ til et samarbejde om udvikling af kliniske kvalitetsdatabaser på rygområdet. Martin Melbye har udarbejdet en synopsis til ansøgningen til Praksisfonden om midler til disse kvalitetsdatabaser og det har resulteret i 840.000 kr. Den eventuelle videre finansiering efter opstarten er på nuværende tidspunkt uklar. Inviteret til dette arbejde er DFFMT, Idrætsfaggruppen og IMDT. Der er nedsat en styringsgruppe bestående af 1 repræsentant fra de involverede fagfora, 1 rep. fra det Nationale Indikatorprojekt, 1 rep. fra Sundhedsstyrelsen, 1 rep. fra Praksisfonden, 1 rep. fra DF, 1 rep. fra Udvalg for Kvalitet og Faglig udvikling i fysioterapipraksis(Fagligt Udvalg). Næste møde er 10 marts 2009
Pkt. 6 Undervisning.
MII har udsendt en formaliseret ansøgningsprocedure vedr. probationary. Desuden har MII besluttet at evalueringsskemaerne fra kursisterne skal oversættes af bestyrelsen, der så sender dem til NZ. Bestyrelsen beslutter at EHR oversætter fra kurserne i Jylland og AJS oversætter fra kurserne på Sjælland. På næste undervisningsgruppemøde fælles med bestyrelsen skal vi fastholde konklusionerne fra mødet i november 2008, så vi sikrer at aftalerne kører videre og samarbejdet undervisere og bestyrelse imellem fungerer godt. Vedr. afslutning af Diploma i Århus er det uklart hvem der afholder udgiften til dette? Punktet sættes på næste bestyrelsesmøde.
Pkt. 7 Fællesmøde med DFFMT og Idrætsfaggruppen.
Dette møde er fastsat til 27 maj 2009-03-18
Pkt. 8. Smerteselskab.
EHR orienterer om, at der på fagfestivallen vil blive præsenteret et smerteselskab, som sigter mod at være et videnskabeligt selskab.
Pkt. 9 Evt.
IMDT er blevet tilbudt kursuslokalitet i Ålborg. Vi takker og vurderer senere om vi har behov for dette.
Anne Juul Sørensen
Sekretær i IMDT
Referant
Redigeret af : Fysio.dk, 01.07.2009
Til top