Institut for Mekanisk Diagnostik og Terapi McKenzie Institute Danmark
Indkaldelse til generalforsamling lørdag d. 28. marts 2009 Kl. 13.00, Odense Congress Center.
Deltagere: 16
Gæster: 2
Dirigent: Hanne Lee
Generalforsamlingen indledtes med en kort præsentation af alle tilstedeværende.
1. Valg af dirigent.
Bestyrelsen foreslog Hanne Lee, som blev valgt. Dirigenten indledte med at konstatere, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt via hjemmesiden www.mckenzie.dk, via ”Fysioterapeuten” og via brev til medlemmerne.
2. Formandens beretning om faggruppens virksomhed i det forløbne år.
Eva Hauge Rasmussen gennemgår beretningen og derefter stilles spørgsmål til de enkelte afsnit. Der spørges til undervisningsaktiviteterne, der ligger udover den regelmæssige kursusaktivitet. Charlotte Krog beretter, at hun 2 gange om året afholder et dagskursus for turnuskandidater i medicin. Disse dage afvikles i samarbejde med kiropraktor, og dette samarbejde er i positiv udvikling. Der er en god kontakt til den koordinator, der arrangerer kurserne for lægerne, så dette samarbejde videreudvikles også. Heidi Eirikstoft beretter, at hun har afholdt 9 timers introduktionskursus i 7. semester på Fysioterapeutskolen i Holstebro med meget positivt resultat. De studerende er glade for den meget konkrete introduktion med patient demonstration. Fremadrettet aktivitet kunne være MDT præsentation i de 3 moduler ud af 14 der indeholder kliniske ræsonnering. Der spørges til om Part E der er annonceret som 2x2 dage i efteråret 2009. Heidi Eirikstoft svarer, at det er et forsøg med at gennemføre Part E i 2 weekender med en måned imellem, således at kursisterne kan teste viden derimellem. Det har været tilbagemeldt fra kursisterne, at Part E er en udfordring at implementere i praksis. På den internationale kongres i Rio til august, skal det diskuteres hvor i kursusrækken Part E fremover skal ligge. Der spørges til afsnittet om Diploma i Danmark, og bestyrelsen er klar over at der nu er 3 danskere tilmeldt den teoretiske netbaserede del med start i efterår 2009. På den praktiske del i Århus er der indtil videre 3 der har gennemgået og bestået, og 30. marts 2009 begynder næste hold. Den konkrete aftale om Diploma er mellem McKenzie Institute International og Diplomastedet. Derfor er bestyrelsen ikke altid helt opdateret med de nyeste informationer. Der kommenteres til samarbejdet med Danske Fysioterapeuter, idet Martin Melbye udtrykker tilfredshed med, at IMDT er mere involveret i dette end tidligere. Det har allerede mundet ud i positive tiltag fra begge parter, som nævnt i beretningen. Eva Hauge Rasmussen påpeger, at især arbejdet med de kliniske databaser vil være til gavn for vores medlemmer fremover. Det foreslåes, at IJMDT indeholder boganmeldelser som samme måde som ”Fysioterapeuten”, og Eva Hauge Rasmussen modtager dette som et godt forslag. I de fremtidige udgivelser vil der være abstracts på dansk af artiklerne i bladet. Vedrørende hjemmesiden er der aktuelt et arbejde igang med at målrette siden mere til patienter, og dette varetages af Martin Melbye. Hanne Lee udtrykker ønske om, at de klinikker i der er certificerede fremstår som sådan på hjemmesiden. Vedrørende indsatsområder i de næste 12 måneder, så beretter Eva Hauge Rasmussen, at der er nedsat et fagligt udvalg, der skal fungere som en tænketank for IMDT og komme med forslag og idéer til fremtidig udvikling. Udvalget består af et bestyrelsesmedlem(EHR), en underviser(HE), diplomaholder(MHL) og et medlem med interesse i dette arbjede. Sidstnævnte post er endnu ikke besat, men er annonceret på hjemmesiden. Årsberetningen blev eenstemmigt vedtaget.
3. Fastsættelse af kontigent.
Bestyrelsen foreslår uændret kontigent, og der fremsættes ikke andre ønsker.
4. Fremlæggelse af regnskab for 2008, herunder budget for 2009.
Eva Hauge Rasmussen gennemgår regnskabet. Hanne Lee spørger om bestyrelsen har besluttet, hvad overskuddet skal gå til. EHR berettter, at bestyrelsen har valgt at fordele beløbet på de fastsatte indsatsområder for 2009, som er hjemmesiden med 28.000 kr(patientorienteret hjemmeside af Martin Melbye), 20.000 kr. til det nyligt nedsatte faglige udvalg til møder 2 gange årligt i en periode på 2 år, tilskud til ”Research Foundation” på 20.000 kr., legat til medlemmer der skal til kongressen i Rio på 3x5000 kr. Det samlede beløb er hermed 83.000 kr. Desuden har bestyrelsen overvejelser om en international kongres til Danmark, nyt liv i diplomagruppen med det nye antal der kommer, og styrkelse af arbejdet med de kliniske kvalitetsdatabaser. Regnskabet vedtages eenstemmigt. Budgettet for 2009 fremlægges. Det foreslåes, at Tom Petersen fremlægger sit resultat af projekt på kongressen i Rio og modtager økonmisk søtte fra IMDT. Der arbejdes på, at få Tom Petersen inviteret som foredragsholder på kongressen. Bestyrelsen vil drøfte den økonomiske støtte, hvis det bliver aktuelt. Budgettet tages til efterretning.
5. Bestyrelsen fremsætter forslag til vedtægtsændring af §6 afsnit 5 fra :” Valgbar til bestyrelsen er alle medlemmer som har gennemført uddannelsestrin A.” til ” Valgbar til bestyrelsen er alle medlemmer af IMDT” .
Begrundelsen for denne fremsættelse er et ønske om at vedtægterne ikke er modstridende med Danske Fysioterapeuters standardvedtægt § 3 , hvor der står, at alle medlemmer af Danske Fysioterapeuter skal kunne optages i faggruppen. 15 stemmer for, 1 undlader at stemme. Forslaget er dermed vedtaget.
6. Indkomne forslag.
Der er ingen indkomne forslag.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
På valg er Simon Simonsen og Martin Melbye, begge genopstiller ikke, samt Eva Hauge Rasmussen og Anne Juul Sørensen, der begge genopstiller. Desuden opstiller Anne Mette Anthonsen og Dorte Knudsen. Nyvalgt er således Anne Mette Anthonsen og Dorte Knudsen og genvalgt er Eva Hauge Rasmussen og Anne Juul Sørensen.
8. Valg af suppleanter.
På valg er Anne Mette Anthonsen der genopstiller, og Michael Rømer der ikke genopstiller AnneMette Anthonsen opstiller til bestyrelsen og derfor opstilles 2 nye kandidater til suppleantposterne.Opstillet er således Jon Grønset og Katrine Fehrend, der vælges som henholdsvis 1. og 2. suppleant.
9. Valg af revisor.
Morten B. Jacobsen(villig til genvalg). Morten B. Jacobseb er genvalgt.
10. Eventuelt.
Bente Christensen foreslår at bestyrelsen fremover henvender sig mere målrettet til fysioterapeuter fra det kommunale område og fra hospitalerne m.h.p. kandidatur til bestyrelsen, og dermed følger de tendenser til mønsterbrydning ,der er i fysioterapifaget i tiden. Bestyrelsen tager dette forslag med i det videre arbejde.
Dirigent Hanne Lee takker forsamlingen for god ro og orden, og takker IMDT for indsatsen i forbindelse med afholdelse af Fagfestivallen.
P.b.v.
Anne Juul Sørensen
Sekretær i IMDT
Redigeret af : Fysio.dk, 01.07.2009
Til top