Kunne du ikke deltage i IMDT's generalforsamling som blev afholdt i forbindelse med "fælles årsmødet" i Middelfart d. 19. og 20 marts ?
Læs referatet fra generalforsamlingen her:
Institut for Mekanisk Diagnostik og Terapi
McKenzie Institute Danmark
Referat af generalforsamling fredag d. 19. marts 2010 Kl. 15.30 på Hotel Comwell Middelfart.
Deltagere: 27 medlemmer, heraf 5 fra bestyrelsen. Fravær af Anne Juul Sørensen, sekretær i IMDT.
Gæster: ingen.
Dagsorden ifølge lovene:
1. Valg af dirigent.
Bestyrelsen foreslog Merethe Fehrend, som blev valgt. Dirigenten indledte med at konstatere, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt dels via annoncering i ”Fysioterapeuten” og via IMDT´s hjemmeside.
2. Formandens beretning om faggruppens virksomhed i det forløbne år.
Eva Hauge Rasmussen, formand for IMDT gennemgår beretningen. Der er ingen kommentarer eller spørgsmål til denne. Beretningen vedtages eenstemmigt.
3. Fastsættelse af kontigent.
Bestyrelsen foreslår uændret kontigentfastsættelse på 400 kr.
Vedtaget eenstemmigt.
4. Fremlæggelse af regnskab for 2009, herunder budget for 2010.
Eva Hauge Rasmussen fremlægger og gennemgår regnskabet for 2009. Der er ingen kommentarer eller spørgsmål til regnskabet, som herefter vedtages eenstemmigt.
Eva Hauge Rasmussen fremlægger derefter budget for 2010. Lars Kloster foreslår at IMDT kunne udsende IJMDT elektronisk. Maria B. Duminski kommenterer med, at hvis IJMDT lå på hjemmesiden, så kunne man selv vælge elektronisk eller papirudgave.
Bestyrelsen tager begge forslag til efterretning.
Gert Elkjær foreslår at bestyrelsen undersøger om IMDT kan få en bedre rente på vores indestående i banken. Eva Hauge Rasmussen kommenterer, at renten generelt har været lavt i 2009, men at bestyrelsen er opmærksom på rentesatser og muligheder. Indtil nu har IMDT haft en god ordning i Jyske Bank.
5. a)Bestyrelsen fremsætter, på opfordring af Danske Fysioterapeuter forslag til vedtægtsændring af §2 som lyder:
” Faggruppens formål er at virke for uddannelse af fysioterapeuter i Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT, udviklet af Robin McKenzie. Endvidere til fremmelse af udviklingen af behandlingsmulighederne af mekaniske columna og bevægeapperats problemer. Dette sker gennem afholdelse af seminarer, kongresser, kurser, møder, udarbejdelse af publikationer m.v. Formålet er endvidere at udbrede kendskabet til belastningsrelaterede sygdomskategorier, behandlingsmetoder samt forebyggelse.
Instituttets formål er endvidere at støtte faggruppens afholdelse af undervisning i forbindelse med diplom-uddannelse samt forskning/videnskabelige undersøgelser som relaterer sig til MDT.
Faggruppen fungerer i henhold til de af McKenzie Instituttet International opstillede regler i henhold til aftale af 30. august 1999 i det omfang disse ikke strider mod vedtagelser i nærværende vedtægt, der har forrang frem for ovennævnte aftale, og i det omfang de ikke strider mod Dansk Ret”
Bestyrelsen foreslår § 2 suppleret med følgende afsnit:
”Faggruppen er pligtig til at overholde Danske Fysioterapeuters kollegiale vedtægter og beslutninger truffet af foreningens kompetente organer og indenfor foreningens formål.”
Eenstemmigt vedtaget.
b)Bestyrelsen fremsætter, på opfordring af Danske Fysioterapeuter, forslag til vedtægtsændring af §4 som lyder :
” Som medlem kan optages personer med interesse i MDT, der er medlemmer af Danske Fysioterapeuter.Ansøgning om medlemskab skal ske ved indsendelse af faggruppens ansøgningsskemaer. Medlemskab ophører ved udmeldelse, død eller ved eksklusion. Ingen af faggruppens medlemmer hæfter personligt for faggruppens forpligtelser”
Bestyrelsen foreslår § 4 suppleret med følgende afsnit vedr. eksklusion:
”Eksklusion af faggruppen vil ske såfremt at medlemmerne overtræder faggruppens vedtægter. Ligeledes vil ekslusion ske ved kontigentrestance i en af generalforsamlingen fastsat periode(bestyrelsen foreslår 2 mdr.) Eksklusion af faggruppen kan indankes for Danske Fysioterapeuter."
Fra salen spørges om lovligheden i at ekskludere et medlem. Denne pasus er en del af Danske Fysioterapeuters vedtægter for faggrupper/fagfora og således hel lovformelig. Generalforsamlingen diskuterer rimeligheden i dette, og det foreslåes at bestyrelsen arbejder for en extern tilknytning til IMDT.
Forslaget vedtages med 1 stemme imod og 26 for.
6. Indkomne forslag.
Ingen
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
På valg er Charlotte Krog og Heidi Eirikstoft. Begge genopstiller. Heidi og Charlotte er genvalgt.
8. Valg af suppleanter.
Ingen suppleanter er på valg ved denne generalforsamling.
9. Valg af revisor.
Morten B. Jacobsen blev eenstemmigt genvalgt.
10. Eventuelt.
Faglige selskaber:
Eva Hauge Rasmussen fremlægger, på baggrund af work-shop om dette emne i Danske Fysioterapeuter, et kort indlæg om faglige selskaber-et fagligt udviklingspotentiale, som kan stimulere til faglig legitimitet og fortsat udvikling. Sammenlignelige grupper indenfor andre fag er f.eks. Danske Sygepleje Selskab(DASYS) og Dansk Medicinsk Selskab(DMS)
Nedenstående punkter er eksempler på nuværende opgaver i DMS:
- Varetagelse af lægevidenskabelige interesser
- Formidling af lægevidenskabelige intersser til og fra centrale myndigheder
- Stimulere til klinisk forskning
- Forbedring af uddannelse
Bestyrelsen spørger generalforsamlingen om IMDT skal arbejde for at vi som fysioterapeuter skal etablere en lignende organisation? Dansk Fysioterapeutisk Selskab(DAFYS) som paraplyorganisation med overordnet organisatorisk funktion omkring de store fysioterapeutiske specialer? Udfordringer vil i givet fald være en udarbejdelse af et kommisorium, en løsrivelse fra Danske Fysioterapeutisk på det faglige plan og en økonomisk overvejelse i.f.m. dette arbejde.
Maria B. Duminski spørger om ikke MDT skulle være med i muskoloskeletalspeciale søjle? Eva hauge Rasmussen svarer, at der hører vi jo allerede hjemme og vores specialister er netop i denne.
Lene Skytte spørger om, hvad får vi fra Danske Fysioterapeuter nu og om vi ikke kan selv?
Jon Grønset mener, at et fælles sekretariat i en paraplyorganisation vedr. medlemshåndtering fordeles forholdstalsmæssigt i.f.t. til medlemstal i faggrupper/fora.
Katrine Fehrend mener, at det er en god ide at dele op mellem fagpolitik og faglighed, men stiller spørgsmål ved, om Danske Fysioterapeuter er mange nok til at gøre det, og har vi i faggrupperne pondus nok?
Eva hauge Rasmussen ser det som en oplagt mulighed for vores egen faglige udvikling. Der dukker flere phd`er og mere forskning op, og det ville være oplagt at implementere den nye selskabdannelse i denne nye konstellation.
Steen Olsen mener, at der skal mere fokus på fagpolitisk arbejde, og at det er rigtigt at skille organisationen ad.
Lars Brun mener, at det er godt at der sker noget nyt i organisationen, og at Evas argumenter fra oplæget klinger godt.
Bestyrelsen tager generalforsamlingens input med i det videre arbejde vedr. faglige selskaber.
Afslutningsvis på generalforsamlingen giver Eva vingave til dirigenten Merethe Fehrend.
Dirigenten takker for god ro og orden og lukker generalforsamlingen.
Referant
Anne Mette Anthonsen
Bestyrelsesmedlem i IMDT
Redigeret af : Dorte Hjortskov Knudsen, 30.07.2010
Til top