Indkaldelse til generalforsamling 2010
I forbindelse med årsmødet i Middelfart d. 19. og 20 marts afholdes IMDT's årlige generalforsamling fredag d. 19. marts kl. 15.30.
Institut for Mekanisk Diagnostik og Terapi
McKenzie Institute Danmark
Indkaldelse til generalforsamling fredag d. 19. marts 2010 Kl. 15.30 på Hotel Comwell Middelfart.
Dagsorden ifølge lovene:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning om faggruppens virksomhed i det forløbne år.
- Fastsættelse af kontigent.
- Fremlæggelse af regnskab for 2009, herunder budget for 2010.
- a)Bestyrelsen fremsætter, på opfordring af Danske Fysioterapeuter forslag til vedtægtsændring af §2som lyder:” Faggruppens formål er at virke for uddannelse af fysioterapeuter i Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT, udviklet af Robin McKenzie. Endvidere til fremmelse af udviklingen af behandlingsmulighederne af mekaniske columna og bevægeapperats problemer. Dette sker gennem afholdelse af seminarer, kongresser, kurser, møder, udarbejdelse af publikationer m.v. Formålet er endvidere at udbrede kendskabet til belastningsrelaterede sygdomskategorier, behandlingsmetoder samt forebyggelse.
Instituttets formål er endvidere at støtte faggruppens afholdelse af undervisning i forbindelse med diplom-uddannelse samt forskning/videnskabelige undersøgelser som relaterer sig til MDT.
Faggruppen fungerer i henhold til de af McKenzie Instituttet International opstillede regler i henhold til aftale af 30. august 1999 i det omfang disse ikke strider mod vedtagelser i nærværende vedtægt, der har forrang frem for ovennævnte aftale, og i det omfang de ikke strider mod Dansk Ret”
Bestyrelsen foreslår § 2 suppleret med følgende afsnit: ”Faggruppen er pligtig til at overholde Danske Fysioterapeuters kollegiale vedtægter og beslutninger truffet af foreningens kompetente organer og indenfor foreningens formål.”
b)Bestyrelsen fremsætter, på opfordring af Danske Fysioterapeuter, forslag til vedtægtsændring af §4 som lyder : ” Som medlem kan optages personer med interesse i MDT, der er medlemmer af Danske Fysioterapeuter.Ansøgning om medlemskab skal ske ved indsendelse af faggruppens ansøgningsskemaer. Medlemskab ophører ved udmeldelse, død eller ved eksklusion. Ingen af faggruppens medlemmer hæfter personligt for faggruppens forpligtelser”
Bestyrelsen foreslår § 4 suppleret med følgende afsnit vedr. eksklusion: ”Eksklusion af faggruppen vil ske såfremt at medlemmerne overtræder faggruppens vedtægter. Ligeledes vil ekslusion ske ved kontigentrestance i en af generalforsamlingen fastsat periode(bestyrelsen foreslår 2 mdr.) Eksklusion af faggruppen kan indankes for Danske Fysioterapeuter.
- Indkomne forslag.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er Charlotte Krog og Heidi Eirikstoft og begge genopstiller.
- Valg af suppleanter. Ingen suppleanter er på valg ved denne generalforsamling.
- Valg af revisor: Morten B. Jacobsen (villig til genvalg)
- Eventuelt.
Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen. Medlemmer, der ønsker at opstille til bestyrelsen og/eller som suppleant, kan gøre dette senest på generalforsamlingen og er velkomne.
Forslag indsendes senest fredag d. 19. februar 2010 til:
Institut for Mekanisk Diagnostik og Terapi-McKenzie Institute Danmark
Duebrødrevej 5
4000 Roskilde
Info@mckenzie.dk
Redigeret af : Dorte Hjortskov Knudsen, 06.02.2010
Til top