Belastningen på din ryg er væsentligt mindre når du står oprejst med rank ryg, end når du står med ryggen bøjet forover. Mange af de ting vi gør i dagligdagen kræver, at vi står med ryggen bøjet forover for eksempel havearbejde, tømme opvaskemaskinen, støvsuge, rede senge o.s.v. Der findes også jobs som medfører at man arbejder i en foroverbøjet stilling i længere tid. Hvis du har ondt i ryggen er det en god idé at holde ryggen rank og bøje dig forover i hofterne i stedet for. Det er ikke farligt at bøje ryggen, men hvis man står med bøjet ryg meget hyppigt eller i mere end 15-20 minutter ad gangen, kan det øge risikoen for at få ondt i ryggen.
Øvelse 4: Bagoverbøjning i stående, kan anvendes til at kompensere for den belastning ryggen udsættes får, når du arbejder i foroverbøjede arbejdsstillinger.
Når du er kommet af med rygsmerter skal du naturligvis træne ryggens smidighed og evnen til at bøje dig forover. Genoptræning af ryggens smidighed og evne til at bøje forover, er indbygget i selvbehandlingsprogrammet.