Hvem kan hjælpe sig selv?

 

Inden du går i gang med at lave øvelser

 

Dem der har gavn af at lave de øvelser du skal lære om lidt, er dem har “uspecifikke rygsmerter”, eller almindelige rygsmerter hvor man ikke kan finde en præcis årsag til smerterne.
 
Eksempler er et akut hold i ryggen, også kaldet “hekseskud”. Rygsmerter der ikke hører til i den uspecifikke type er pladsmangel (stenose), ledskred (spondylolisthese) og cancersmerter.
 
Diskusprolaps hører heller ikke ind under den uspecifikke gruppe, selvom betegnelsen “diskusprolaps” indimellem anvendes i tilfælde, hvor væggen i diskus ikke er revnet. De tilfælde af smerter fra diskus-skiven, hvor væggen ikke er revnet kan meget vel blive bedre af øvelserne i selvbehandlingsprogrammet.
 
Inden du går igang med selvbehandlings-programmet, er det vigtigt at du læser nedenstående afsnit.
 
Gå ikke igang med øvelserne hvis...
Du bør ikke starte på øvelsesprogrammet i en af følgende situationer:
 
•Hvis du har kraftige smerter nedenfor knæet eller en følelse af muskelsvækkelse, følelsesløshed eller prikken og stikken i foden og tæerne.
•Hvis du har fået ondt i ryggen som følge af en alvorlig ulykke for nylig.
•Hvis du lider af osteoporose og du har fået ondt i ryggen efter at være faldet eller væltet.
•Hvis du er følelsesløs i skridtet eller omkring endetarmsåbningen.
•Hvis du ikke kan tømme din blære helt, når du skal tisse.
•Hvis du ikke kan holde på luft og afføring fra tarmen.
•Hvis du tidligere har haft cancer eller en tumor.
•Hvis du, på uforklarlig vis, har tabt 5-10% af din kropsvægt indenfor de seneste 3-6 måneder.
•Hvis du sammen med rygsmerterne har fået feber eller generes af generel utilpashed med kvalme, svimmelhed, sveder meget, har mistet appetitten o.s.v.
 
Hvis du oplever nogen af ovenstående symptomer, eller hvis du stadig er i tvivl efter at have gennemgået tjeklisten ovenfor, bør du tale med din praktiserende læge inden du går igang med selvbehandlings-programmet.

 

Redigeret af : Dorte Hjortskov Knudsen, 26.07.2010

Til top

Title

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra McKenziegruppen

Afmeld Tilmeld