Hvis øvelserne ikke hjælper

 

Hvis ikke øvelserne har hjulpet dig, er det måske nødvendigt at ændre den måde, du laver dem på. Inden du ændrer på noget skal du sikre dig, at du ikke har overset nogle af de grundliggende ting på listen herunder:

Har du det bedre et stykke tid efter du havde lavet øvelserne, men smerterne vender tilbage senere? Hvis det er tilfældet, har du sikkert overset nogle vigtige detaljer på listen herunder:

 

  1. Skubbede du dig så langt op som muligt under øvelsen, og lod ryggen synke ned, når du lavede Bagoverbøjningsøvelsen i liggende (øvelse 3)?

  2. Forsøgte du at presse overkroppen et lille stykke længere op hver gang, så ryggen bøjes mest muligt bagover?

  3. Laver du 10 til 12 gentagelser af øvelsen hver gang?

  4. Laver du 6 til 8 sæt af øvelsen om dagen?

  5. Er du stoppet med alle de andre øvelser, du normalt laver?

  6. Stod du foroverbøjet i lang tid, efter du havde lavet selvbehandlingsøvelserne?

  7. Tog du dig selv i at sidde dårligt med sammensunket kropsholdning eller uden støtte i lænden på noget tidspunkt?

 

Få råd og vejledning

Hvis smerterne flytter sig væk fra ryggen, hvis de begynder at stråle længere ned i din balle eller ben, så er det ikke den rigtige øvelse du laver.

Hvis du er helt sikker på, at du har fulgt alle anbefalingerne i listen ovenfor, og du ikke har fået det bedre, anbefaler vi at du bliver undersøgt og får hjælp og vejledning hos en af de fysioterapeuter der er godkendte af McKenzie Instituttet. Her finder du en liste med godkendte fysioterapeuter.

Redigeret af : Dorte Hjortskov Knudsen, 22.07.2010

Til top

Title

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra McKenziegruppen

Afmeld Tilmeld