For at hjælpe dig med at finde ud af, om du selv vil kunne behandle dine rygsmerter med succes og uden yderligere assistance, bør du svare på tjeklisten herunder. Tæl sammen hvor mange spørgsmål du svarer “Ja” til:
Diagnosticér dig selv
O Ja O Nej Er der tidspunkter på dagen, hvor du er helt smertefri? Måske blot i et par minutter?
O Ja O Nej Er smerterne begrænset til ryggen og låret, uden symptomer nedenfor knæet?
O Ja O Nej Hvis du har smerter i ballerne eller i dit ben, er der så tidspunkter, hvor smerterne er helt væk, selvom du stadig har ondt i ryggen?
O Ja O Nej Har du det værre, når du sidder i længere tid, eller efter du har stået med bøjet ryg, som når man reder senge, støvsuger, stryger, graver eller laver havearbejde?
O Ja O Nej Har du det værre, når du står op om morgenen men du får det bedre cirka en halv time senere?
O Ja O Nej Har du det værre, når du holder dig i ro og bedre, når du er i bevægelse?
O Ja O Nej Har du det bedre, når du går en tur?
O Ja O Nej Har du det bedre, når du ligger på maven? Når du afprøver dette, føler du dig måske værre de første par minutter, hvorefter smerterne svinder. Er det tilfældet, er svaret til dette spørgsmål ’ja’.
O Ja O Nej Har du haft mange episoder med ondt i ryggen over de sidste måneder eller år?
O Ja O Nej Har du været i stand til at bevæge ryggen frit imellem episoderne?
O Ja O Nej Er du smertefri imellem episoderne?
Hvad svarede du?
“Ja” til alle spørgsmålene: Der er særdeles gode muligheder for, at du vil få det bedre af at gennemføre selv-behandlingsprogrammet.
“Ja” til mere end fire af spørgsmålene: Der er gode chancer for, at du vil have gavn af selv-behandlingen, og du bør gå i gang med programmet.
“Ja” til fire eller færre spørgsmål: Der er muligvis behov for en eller anden specialiseret form for behandling, og du bør konsultere en fysioterapeut med titlen “Cert MDT” ellert “Dip MDT”. Du kan finde sådan én ved hjælp af listen
her
.
Redigeret af : Dorte Hjortskov Knudsen, 26.07.2010
Til top