Find svar på de spørgsmål mennesker med ondt i ryggen ofte stiller
1) Kan mine rygsmerter skyldes slid eller slidgigt?
Det såkaldte “slid” (degeneration) i ryggen, som kan ses på røntgenbilleder, er en naturlig proces der finder sted hos alle mennesker og det begynder allerede mens vi er relativt unge. I virkeligheden er der ikke tale om “slid” på grund af hårdt arbejde, men om en naturlig aldringsproces, som ikke er direkte forbundet med smerter. Røntgenbilleder af ryggen viser “slid” såvel hos mennesker med som uden rygsmerter. Faktisk mindskes risikoen for visse typer rygproblemer efterhånden som ryggen ældes. Hvis alderforandringerne er meget udtalte, kan de være en medvirkende årsag til rygsmerter hos en mindre gruppe mennesker.
2) Er der betændelse i ryggen når man har ondt?
Betændelse forekommer i forbindelse med sygdomme som eksempelvis leddegigt eller Bechterews sygdom. Det er meget sjældent at der er betændelse når man har akutte rygsmerter. Oftest skyldes rygsmerterne en forstuvning af ryggens ledbånd eller en lille forskydning i bruskskiverne (discus).
3) Kan røntgenbilleder eller scanninger vise årsagen til rygsmerter?
Hos omkring 85% af dem der har rygsmerter, er der tale om en godartet overbelastning af ryggens bløddele (ledkapsler, ledbånd, muskler). Overbelastning kan sjældent ses på røntgen- og scanningsbilleder.
4) Er det bedst at blive liggende i sengen når man har ondt i ryggen?
Når man ligger i sengen svækkes kroppen hurtigt. Leddene i ryggen har bedre mulighed for at hele når man bevæger sig og er fysisk aktiv. Hvis man har meget kraftige smerter, kan det være nødvendigt at ligge i sengen i 2-3 dage.
5) Bør man tage den med ro og undgå fysisk anstrengelse når man har ondt i ryggen?
Så snart det kan lade sig gøre for smerterne er det bedst at bruge sig selv så normalt som muligt. De folk der holder sig så aktive som muligt, på trods af rygsmerter, er oftest dem der kommer sig hurtigst og får færrest følgevirkninger. Dog kan det være relevant at holde sig i ro de første to til tre dage ved akutte rygsmerter.
6) Er det farligt at fortsætte med løbetræning, fodbold, golf og anden aktiv sport, når man har ondt i ryggen?
Det kan godt være at man må holde en midlertidig pause fra sin yndlingssport, indtil man er kommet sig over rygsmerterne.Det er dog meget sjældent at rygsmerter skyldes sportsaktivitet og det er de færreste rygproblemer, som er alvorlige nok til at man må stoppe med at dyrke sport.
7) Opstår rygsmerter oftest på grund af skader eller tunge løft?
Ryggen er solidt og kraftigt bygget og den er konstrueret til at blive belastet. Det er meget svært at overbelaste ryggen ved at gøre en forkert bevægelse eller ved at lave et enkelt tungt løft. Hos mindst halvdelen af dem der får ondt i ryggen, opstår smerterne gradvist over nogen tid, uden at der er tale om en decideret skade. Dem der får smerter umiddelbart i forbindelse med at de løfter noget tungt, har oftest foretaget sig nogle andre rygbelastende ting inden de løftede.
8) Skal man opereres hvis man har en diskusprolaps?
Det er meget sjældent nødvendigt at operere en diskusprolaps for at få det godt. Kroppen er selv i stand til at hele en diskusprolaps i langt de fleste tilfælde. Omkring 90% af dem der har akutte rygsmerter, på grund af en diskusprolaps, heler af sig selv, uden at det er nødvendigt med en operation.
Kilder
Boden, S. D., D. O. Davis, et al. (1990). "Abnormal magnetic-resonance scans of the lumbar spine in asymptomatic subjects. A prospective investigation." J Bone Joint Surg Am 72(3): 403-8.
Carragee, E., T. Alamin, et al. (2006). "Are first-time episodes of serious LBP associated with new MRI findings?" Spine J 6(6): 624-35.
Chou, R., J. D. Loeser, et al. (2009). "Interventional therapies, surgery, and interdisciplinary rehabilitation for low back pain: an evidence-based clinical practice guideline from the American Pain Society." Spine 34(10): 1066-77.
de Schepper, E. I., J. Damen, et al. (2010). "The association between lumbar disc degeneration and low back pain: the influence of age, gender, and individual radiographic features." Spine (Phila Pa 1976) 35(5): 531-6.
Juhl, C. B. and M. Lindahl. (2005). "Epidemiologi - Mål for association." from
www.ffy.dk
.
Kalichman, L., L. Li, et al. (2008). "Facet joint osteoarthritis and low back pain in the community-based population." Spine 33(23): 2560-5.
Leboeuf-Yde, C., J. Nielsen, et al. (2009). "Pain in the lumbar, thoracic or cervical regions: do age and gender matter? A population-based study of 34,902 Danish twins 20-71 years of age." BMC Musculoskelet Disord 10: 39.
Manek, N. J. and A. J. MacGregor (2005). "Epidemiology of back disorders: prevalence, risk factors, and prognosis." Curr Opin Rheumatol 17(2): 134-40.
Powell, M. C., M. Wilson, et al. (1986). "Prevalence of lumbar disc degeneration observed by magnetic resonance in symptomless women." Lancet 2(8520): 1366-7.
Rasmussen, C. and V. K. Hansen (2004). Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt. Med fokus på behandlingen af diskusprolaps. København, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering: 1-93.
van Tulder et al (2004). "European guidelines for the management of acute non-specific low back pain in primary care."
van Tulder, M., B. Koes, et al. (2002). "Low back pain." Best Pract Res Clin Rheumatol 16(5): 761-75.
Redigeret af : Dorte Hjortskov Knudsen, 26.07.2010
Til top